I forbindelse med trafikdrabet på en 55-årig mand i Aabenraa i aftes mistænker politiet nu en 25-årig bilist for at have været påvirket af medicin eller stoffer.
Det fremgår af den sigtelse, som politiet har rejst mod manden. Ud over uagtsomt manddrab er den 25-årige nemlig sigtet efter færdselslovens paragraf 54, som handler om at køre med såkaldt bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.



























