Overmedicinering af patienter kulegraves

Lyt til artiklen

Embedslægerne Hovedstaden har indledt en undersøgelse af, om der sker uforsvarlig overmedicinering af patienterne på den psykiatriske afdeling i Glostrup. Det sker på baggrund af, at embedslægerne og Sundhedsstyrelsen har fået flere anmeldelser om, at patienterne behandles med antipsykotisk medicin og beroligende medicin i så store mængder, at de går bedøvede rundt og i nogle tilfælde bliver direkte truet på deres helbred. »Vi har fået nogle henvendelser, og vi er nu konkret ved at undersøge, hvad der foregår«, siger Anne Mette Dons, der er chef for Sundhedsstyrelsens tilsynsafdeling, som sammen med embedslægerne fører kontrol med lægers og hospitalers behandling af patienterne. Bekymrede ansatte Embedslægerne modtog for nogle uger siden en anonym henvendelse fra ansatte på afdelingen i Glostrup, som skrev, at de gennem flere år forgæves havde forsøgt at få ledelsen på afdelingen i tale om de mange tilfælde af medicinering af patienter med »psykofarmaka, der ligger langt ud over det anbefalede«. »Vi mener, at patienters helbred og i sidste fald liv er truet, hvis praksis bliver ved at pågå«, skrev de ansatte.

LÆS OGSÅ Forkert brug af medicin koster tusindvis af dødsfald om året

Politiken har talt med en af de ansatte, som ikke ønsker sit navn frem, men siger, at »patienterne får så høje doser medicin, at de ikke kan stå på benene, men så kan de ligge i en seng«.

»Man kan bringe folk til ro på den måde, og så slipper man for at bæltefiksere«, siger den ansatte.

Doserne er bevist overskredet Embedslægen har allerede stillet de første spørgsmål til ledelsen af det psykiatriske center, og en foreløbig undersøgelse har vist, at der i en række tilfælde er sket overskridelse af de maksimale anbefalede doser af det antipsykotiske middel Zyprexa, siger centerchef Henrik Lublin. »Vi kan se, at doserne bliver overskredet. Det er ikke noget, vi ønsker, og derfor skærper vi nu vejledningen«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her