Den omstridte Køge-politiker Tommy Kamp er nu centrum i en ny speget sag om ubetalte regninger. Det skriver DAGBLADET Køge. Han beskyldes for bevidst at løbe fra regninger for arbejde udført af små håndværksvirksomheder. Ifølge de to malere Robert Onsberg og Michael Dirchsen, har Tommy Kamp sommeren igennem præsenteret sig som repræsentant for et firma ved navn Deko Byg, som Tommy Kamp hævdede, var ejet af hans samarbejdspartner ejendomsudvikleren og byrådsmedlemmet i Køge Kommune Carl »Calle« Christensen. Robert Onsbergs selskab Danskbyg.dk fik til opgave at udføre malerarbejde på Panuminstituttet, og aftalen var, at betalingen skulle foregå i rater, efterhånden som arbejdet skred frem.
LÆS OGSÅ Tommy Kamp bliver forfatter
»Den første regning blev efter lidt tovtrækkeri betalt, men så stoppede betalingerne, og nu har vi over 100.000 kroner ude at svømme. Tommy Kamp er ikke til at få fat i, og Deko Byg siger de ingen penge har, fordi de ikke er blevet betalt af hovedentreprenøren. Jeg føler mig grundigt taget ved røven«, siger Robert Onsberg. En næsten identisk oplevelse havde Michael Dirchsen, der også blev tilbudt flere underentrepriser af Tommy Kamp rundt omkring i Storkøbenhavn, men efter tre måneder blev han mistænksom over for Deko Byg. »Jeg rykkede for en kontrakt i månedsvis, og da jeg ikke fik den, så stoppede vi arbejdet. Tommy ringede to gange og tudede i telefonen og bad mig genoptage arbejdet, men kontrakten kom aldrig«, siger Michael Dirchsen, som siger, han har flere hundrede tusinde kroner til gode i selskabet. Byrådsmedlem afviser


























