Formanden for Dyreetisk Råd, Peter Sandøe, har spillet en dobbeltrolle i forbindelse med et stort udredningsarbejde under Justitsministeriet om den rekordhøje pattegrisdødelighed. Sandøe har ledet arbejdet, der skal granske årsagerne til, at 25.000 smågrise hver dag dør i den intensive avl i danske svinestalde.
Men samtidig har formanden, der rådgiver regeringen i dyreetiske spørgsmål, spillet en nøglerolle i udarbejdelsen af en rapport om netop svineavl, der er bestilt og betalt af svineindustrien. Dyrenes Beskyttelse er målløs Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Videncenter for Svineproduktion, der er direkte ansvarlig for svineavlen i Danmark, et skotsk universitet og Center for Bioetik og Risikovurdering på Københavns Universitet, hvor Peter Sandøe er daglig leder.



























