Der er ingen mangel på læger, men en meget skæv geografisk fordeling af, hvor lægerne har deres praksis. Det er billedet i Region Midtjylland efter en høring blandt de praktiserende læger i regionen.
Samlet mener lægerne, at de kunne tage næsten 110.000 flere patienter end i dag. Det svarer til et overskud på 68 fuldtidspraktiserende læger i regionen.



























