Det har givet Nordsjællands Politi en del flere spor at gå efter i efterforskningen af drabet på 41-årige Heidi Abildskov, at de er i besiddelse af drabsmandens jakke og bukser.
Tøjet lå i bagagerummet på familien Abildskovs Mercedes, som holdt ved huset, hvor den 41-årige kvinde boede. I lommen på gerningsmandens jakke fandt politiet nøglerne til bilen, og efterforskerne formoder derfor, at han er kommet til at smække nøglerne inde ved et uheld.




























