En 49-årig kvinde fra Lindved nord for Vejle er blevet dræbt i et sammenstød med en lastbil med anhænger ved Give, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Lastbilen kom kørende ad Diagonalvejen, da dens tyske chauffør opdagede, at han var kørt for langt. Derfor bakkede han ind på Skovsbovej for at foretage en vending.



























