Restaurationsbranchen jubler over dagens afpresningsdom, der betyder otte måneder bag tremmer til en 19-årig mand, som har truet en værtshusejer på Nørrebro i København til at betale beskyttelsespenge.
Sagen fik stor medieomtale i sommer, fordi ejeren af værtshuset Café Viking, Jane Pedersen, nægtede at betale, men i stedet stod frem og fortalte om de mafiametoder, hun havde været udsat for.



























