Han har allerede indrømmet terrorplaner mod Jyllands-Posten og medvirken til det blodige angreb på den indiske millionby Mumbai i 2008. Nu falder dommen snart over David Coleman Headley.
17. januar skal den 52-årige amerikansk-pakistaner i retten, hvor han får udmålt sin straf, siger en amerikansk dommer. Han bliver sandsynligvis smidt i fængsel på livstid - uden mulighed for prøveløsladelse.




























