De tiltalte er hamrende utroværdige, lyder det fra anklager Bo Bjerregaard i sin afsluttende procedure i sagen mod fem mænd mellem 21 og 24 år, som er tiltalt efter straffelovens terrorparagraf for at stå bag politisk motiverede brandstiftelser.
De fem mænd er blevet optaget i samtaler på loftet i Rejsestalden på Christiania, hvor de planlægger vold og brandterror. Selv forklarer de det med machosnak og sjov, fordi de var skæve.



























