PET afviser anklager om drab på terrorleder

Benægter. Jakob Scharf afviser at PET skulle have haft noget at gøre med drabet på Anwar al-Awlaki.
Benægter. Jakob Scharf afviser at PET skulle have haft noget at gøre med drabet på Anwar al-Awlaki.
Lyt til artiklen

Efter flere måneders voldsom kritik afviser PET-chef Jakob Scharf nu for første gang kategorisk, at PET direkte eller indirekte medvirkede til den CIA-operation, som i 2011 førte til drabet på al-Qaeda-lederen Anwar al-Awlaki. »Vi har ikke bidraget hverken i eller til den operation, der førte til drabet på Awlaki«, siger Jakob Scharf. LÆS OGSÅCIA modsiger PET på hemmelig lydoptagelse Beskyldningerne mod PET har hobet sig op gennem de seneste måneder, hvor den tidligere PET-agent Morten Storm har stået frem i Jyllands-Posten. Ifølge Storm videregav han og PET oplysninger, som satte den amerikanske efterretningstjeneste CIA i stand til i 2011 at sende en dræbende drone efter Awlaki. Medvirker ikke til drab
Søndag fremlagde Jyllands-Posten en lydoptagelse, hvor man tilsyneladende kan høre Storm og en ansat i PET diskutere muligheden for at opspore en anden topterrorist for amerikanerne. Historien fik Enhedslisten til at indkalde forsvarsministeren og justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd i sagen. LÆS OGSÅPET: Vi hjælper ikke til med drab på civile Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bødskov, og Jakob Scharf vil ikke forholde sig til den konkrete sag, men siger, at det aldrig er en del af PET’s opgaver at medvirke til drab. »Vi kan ikke og vil ikke medvirke i operationer, som tager sigte på at slå personer ihjel, og det gælder, hvad enten man betragter dem som civile personer eller som militære personer«, siger han. Ord mod ord Det er retsordfører Pernille Skipper, som har indkaldt til samråd, og selv om hun er glad for, at PET-chefen nu udtaler sig, vil hun stadig have flere svar. »Nu er det ord mod ord. Derfor har vi brug for, at justitsministeren under ministeransvar giver et klart svar på, om han har undersøgt sagen, og at PET har overholdt reglerne«, siger Pernille Skipper, som vil have mere kontrol med PET. »Vi må have et uafhængigt organ, som kan kontrollere den slags sager«. LÆS OGSÅTo ministre skal redegøre for PET-agents afsløringer Terrorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) mener også, at der stadig er brug for en undersøgelse af Storm-sagen: »Hvis PET og Justitsministeriet ikke vil afkræfte på en mere konkret og overbevisende måde, hvad Jyllands-Posten har lagt frem, så har vi et problem«. »Jeg har ingen grund til at betvivle, at Jakob Scharf siger sandheden. Men jeg konstaterer, at det, som han siger, er noget andet, end hvad Jyllands-Posten har fremlagt af forskellig dokumentation. Den diskrepans er et problem, fordi det er vigtigt, at den danske befolkning har tillid til Justitsministeriet og PET«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her