Nu kører de fleste S-tog igen

Lyt til artiklen

Bortset fra strækningerne København-Køge og Svanemøllen-Farum er S-togsnettet igen oppe at køre.

Det er på de to strækninger, at den tekniske fejl, der tirsdag har lammet den danske S-togtrafik, skal lokaliseres.

Det oplyser Banedanmarks sektionschef Claus Bendix Christiansen.

»Det er 75 procent af S-togsnettet, der igen er klar til at køre med passagerer«, fortæller han til Ritzau.

Ødelagde strømaftager

Banedanmark besluttede at indstille kørslen med de fleste af S-togene omkring klokken 12 i dag, da selskabet ikke mente, at det var forsvarligt at lade S-togene køre.

Siden har Banedanmark arbejdet på højtryk for at finde frem til fejlen, som var skyld i, at mange S-tog fik ødelagt deres såkaldte kørestrømsaftagere.

LÆS MERE

Banedanmark om kæmpenedbrud: Vi ved ikke, hvor fejlen er

I stedet blev der til de mange tusinde passagerer indsat busser, der skulle fragte passagererne rundt i byen.

Pia Buhl Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her