Brønderslev-sagen:
Et forældrepar fra Serritslev uden for Brønderslev blev i 2011 i Vestre Landsret dømt for systematisk vold, vanrøgt og misrøgt mod ni sammenbragte børn. Den 42-årige far blev idømt 11 års fængsel, mens moren på 38 år skal fire år bag tremmer. Børnene er i dag anbragt på institutioner og i familiepleje.
Sønderborg-sagen: En 60-årig mand fra Egypten idømtes i 2010 ni års fængsel for at tvinge tre af sine døtre til forskellige former for sex og samleje. Misbruget foregik gennem syv år i familiens hjem i Sønderborg. Her boede manden sammen med sin danske kone, som han har syv børn med, og en tysk kvinde, som han har fire børn med.
Tinglev-sagen: En 54-årig far fra Tinglev i Sønderjylland fik i 2010 otte års fængsel for seksuelt misbrug af sin egen datter. Misbruget begyndte, da hun var 12 år. Pigens mor, der er retarderet, blev også fundet skyldig i misbrug af pigen og sine to sønner og dømmes til anbringelse på en institution.



























