Flere politikere vil nu se på, om Tryghedspakkens bestemmelse om hårdere straffe til hjemmerøvere skal skrives om. Og de kræver en forklaring fra justitsministeren.
Det sker efter en dom i Højesteret, der har mildnet straffene til to mænd, som udplyndrede et offer i Herlev. Landsretten havde dømt dem efter de skærpede bestemmelser for hjemmerøverier, men dem fandt Højesteret ikke grund til at bruge i dommen over de to.




























