Pensionister er den befolkningsgruppe i Danmark med den mindste andel af fattige. Men blandt de velstillede seniorer skiller gruppen af ældre indvandrere sig markant ud. Mens blot 1,1 procent af de etnisk danske pensionister lever i fattigdom, er tallet 27,4 procent for ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, som har benyttet OECD’s fattigdomsgrænse på 50 procent af medianindkomsten. »Man er ved at skabe en ny underklasse i Danmark – underklassen er ved at skifte farve«, siger Jonas Schytz Juul, senioranalytiker hos AE. Den udbredte fattigdom blandt ældre indvandrere skyldes primært, at man skal være 40 år i Danmark for at optjene fuld folkepension. Jo kortere tid, man har boet i Danmark, desto mindre bliver pensionen. Det kaldes brøkpension. 561 i alvorlig fattigdom En indvandrer med 15 års ophold i Danmark får altså mindre end en indvandrer med 25 år her i landet. Og man får ingenting med mindre end ti års bosættelse i Danmark, hvoraf mindst de fem år skal være, før man fyldte 65 år. Ifølge AE betyder fattigdommen, at de ældre blandt andet har svært ved at få råd til sund kost, nyt tøj og aktiviteter, som giver dem mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet. I København har kommunen netop opgjort, at blot 561 af københavnerne lever i alvorlig fattigdom. Af disse er 482 indvandrere eller efterkommere. Det svarer til 86 procent. Ældrechecken hjælper Socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten glæder sig over, at så relativt få pensionister er fattige. Han ser det som et tegn på, at regeringens ældrecheck modvirker fattigdom blandt ældre. Men han mener, at folkepensionen til indvandrere er for lav, og ifølge socialborgmesteren bør Danmark ikke nægte folkepension til dem, der kommer hertil, efter de er fyldt 65 år. »Når man har fået lov at bo her resten af livet, hvorfor må man så ikke få folkepension? Det kan simpelthen ikke være rimeligt, at vi holder folk i fattigdom«, siger Mikkel Warming. Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, kalder det problematisk, at en bestemt befolkningsgruppe er så overrepræsenteret i fattigdomsstatistikken. Men problemet er ikke blot økonomisk. »Mange ældre indvandrere lever i stor ensomhed i deres eget sprog. Deres børn og børnebørn er på vej til at blive integreret i det danske samfund og er ikke nødvendigvis så tæt på dem, som man forestiller sig. Så det er ikke bare et økonomisk problem, det er et betydeligt socialt og medmenneskeligt problem«, siger Bjarne Hastrup. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener, at det er rimeligt, at pensionens størrelse hænger sammen med, hvor længe man har levet i Danmark. Om den store fattigdom blandt ældre indvandrere, siger hun:
»Man skal være meget varsom med at opgøre fattigdommen som et goldt princip. Man skal tværtimod se på de mange muligheder, der er i Danmark, også for indvandrere. Og der er mulighed for at få tillæg og engangsydelser, hvis man står i en særlig situation«. Sværere for flygtninge I forbindelse med finansloven for 2011 er det besluttet, at også flygtninge skal optjene ret til folkepension. Hidtil har flygtninge været undtaget fra optjeningsreglerne. Adspurgt om regelændringen vil skabe mere fattigdom blandt ældre flygtninge, svarer beskæftigelsesministeren: »Når flygtninge bliver underlagt samme regler som alle andre i samfundet, så vil det også få nogle konsekvenser. Men det er helt rigtigt at harmonisere reglerne, så de bliver ens for alle«. Hvis fattigdommen vokser blandt flygtninge, kommer kommunerne til at løfte en større opgave, erkender Inger Støjberg.
