Ældre læger afviser ekstra opgaver

Dyrt. De praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, mener, at der er stor risiko for, at mange patienter vil møde vikarer i stedet for den samme, faste læge.
Dyrt. De praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, mener, at der er stor risiko for, at mange patienter vil møde vikarer i stedet for den samme, faste læge.
Lyt til artiklen

Yderområder især i Nordvestjylland har svært ved at tiltrække nye praktiserende læger, og områderne er dybt afhængige af ældre læger, der arbejder videre, efter pensionsalderen er nået. Men den balance er truet, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO. I forbindelse med igangværende overenskomstforhandlinger mellem Danske Regioner og PLO har de spurgt deres medlemmer over 60 år, hvordan de reagerer, hvis regionerne kommer igennem med et krav om, at almen praksis skal løse flere opgaver for de samme penge. Så går vi på pension, siger 57 procent af de i alt 631 læger over 60 år.

LÆS OGSÅ Regeringen vil sende læger på landet

Derudover svarer 12 procent, at de vil søge andet lægeligt arbejde, og kun 16 procent, at de vil arbejde videre i almen praksis. Ifølge PLO er omkring en tredjedel af alle landets 3.578 praktiserende læger over 60 år, mens 9 procent er over 65 år.

»Det vil betyde en lynhurtig forværring af lægemanglen i yderområder, hvor der i forvejen mangler kræfter. Det kan betyde, at nogle områder ingen læge vil have og i yderste konsekvens, at folk er henvist til sygehusenes akutafdeling, når de skal have lægehjælp«, siger Henrik Dibbern, formand for PLO, der understreger, at tallene ikke er nagelfaste:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her