Selv om årets største rejsedag startede med en personalestrejke og en signalfejl på Københavns Hovedbanegård, der medførte forsinkelser på hovedstadens S-tognet, så sluttede dagen gnidningsløst for de fleste danske togrejsende.
»Det er gået rigtigt godt. Det har været en rejsedag, der har været kendetegnet ved, at kunderne har oplevet et produkt, der har kørt til tiden. Det er jo den bedste service, vi kan give til folk«, siger Tony Bispeskov, trafikinformationschef hos DSB.



























