Snestormen, der har hærget store dele af Danmark dagen igennem og især ramt jyderne hårdt, får nu Nordjyllands Trafikselskab (NT) til at køre busserne i garage indtil mandag morgen.
»Vejrsituationen er så håbløs i Nordjylland på grund af snestormen, at NT indstiller buskørslen og flextrafik resten af i dag og indtil mandag morgen. Ganske få ruter kører stadig - men med store forsinkelser«, oplyser trafikselskabet på sin hjemmeside.



























