Du er nu nummer 95 i køen... Julen er lig med travlhed hos Lægevagten i Region Midtjylland, og det i sådan en grad at telefonen hos Lægevagten i Region Midtjylland 1. juledag er tæt på at bryde sammen. » Vi har sindssygt travlt, og der er rigtig lang ventetid i Aarhus og Randers«, fortæller Kim Pedersen der er koordinator for Lægevagten i Region Midtjylland til TV2/Østjylland.
17 minutters ventetid
Mange der forsøger at ringe på Lægevagtens telefonnummer 70 11 31 31 bliver mødt af en optaget tone uden at kunne komme igennem. Omkring klokken 14.00 1. juledag var der 17 minutters ventetid på at komme igennem.
» Lige nu kan jeg se, at 95 er i kø, og siden midnat har vi modtaget 2.500 opkald«, fortæller Kim Pedersen til TV2/Østjylland.
En influenzaepidemi har denne jul ramt København, og uden Kim Pedersen har nogle konkrete tal, oplyser han til TV2/Østjylland, at meget tyder på at influenzaepidemien har bredt sig til Region Midtjylland.
Syge københavnere kimer lægevagten ned Kim Pedersen og hans kollegaer kan se frem til en endnu mere travl dag i morgen.



























