En mand blev i aftes overfaldet, da han stod bag disken i en kiosk i København. To maskerede røvere gik omkring klokken 20 ind i kiosken med flere våben.
»De både truer og udøver vold mod ham, der står i kiosken. Han bliver slået i ansigtet og truet med en kniv, og der bliver også taget kvælertag på ham«, siger central efterforskningsleder Kristian Aaskov fra Københavns Politi.



























