Landsbyer skal have hjælp til at dø

Fare.Lokale beboere i Mellerup ved Randers Fjord vil videreudvikle turismen med bl.a. Danmarks mindste motordrevne færge her. De landsbyer i området, der ikke på samme måde kan specialisere sig, bør ifølge eksperter have aktiv dødshjælp.
Fare.Lokale beboere i Mellerup ved Randers Fjord vil videreudvikle turismen med bl.a. Danmarks mindste motordrevne færge her. De landsbyer i området, der ikke på samme måde kan specialisere sig, bør ifølge eksperter have aktiv dødshjælp.
Lyt til artiklen

I stedet for at lade små, nedslidte landsbyer gå gennem en årelang, pinefuld dødskamp bør man hjælpe de svageste af dem til at dø. Det mener to fremtrædende eksperter inden for udvikling af landdistrikterne - der huser cirka en million danskere. LÆS OGSÅSkolelukninger kan medføre landsby-død »Det vil blive en smukkere død - og i sidste ende til fordel for alle parter - hvis man giver aktiv dødshjælp til de svageste landsbyer«, siger Jørgen Møller, landsbyforsker på Aalborg Universitet. Byer skal samles i klynger Formanden for regeringens Visionsgruppe for Landdistrikter, Søren Hermansen, er enig.

»Hvis fabrikken eller det andet, som en landsby i sin tid voksede op omkring, er væk, og man ikke har mulighed for at udvikle nyt, hvorfor skal samfundet så i disse krisetider opretholde dyr busdrift, hjemmehjælp og andre udgifter til at servicere ganske få mennesker? Så hellere give dem tilskud til at flytte til en nabolandsby, hvor der er chancer for vækst«, siger Søren Hermansen. De to taler for, at landsbyer over hele landet går sammen i klynger, hvor man specialiserer sig i hver sit område: Den største landsby beholder måske en stor skole og sportshal, en anden satser på turisme, og en tredje på små iværksættere. De mindste landsbyer på typisk under 50 indbyggere, der ikke kan finde en niche, må så opgive - og borgerne flytte 2-4 kilometer til en levedygtig nabolandsby. LÆS OGSÅGør Udkantsdanmark til noget, vi ikke bare vil flygte fra Der er eksempler på, at landsbyer frivilligt har lukket forsamlingshus og skole for at samle alt i en lidt større nabolandsby; det er sket i Idom ved Holstebro. Møller og Hermansen erkender, at der mange steder kan blive heftige kampe om, hvem der skal leve og dø. Og de understreger, at initiativet skal komme nedefra, og at man skal passe på, at ældre ikke kommer i klemme. Men alternativet er værre og dyrere, påpeger de.
Enighed om specialisering
Formanden for Landsbyerne i Danmark, Carsten Abild, er enig i, at landsbyer skal forsøge at specialisere sig. »Men der er ingen grund til aktiv dødshjælp til de svageste. Selv de mindste landsbysamfund har mange muligheder for vækst og udvikling«, mener Abild. By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) siger, at »der jo sker en fraflytning, og nogle landsbyer vil dø«. LÆS OGSÅ»Riv de døende landsbyer ned« »Men jeg går ikke ind for aktiv dødshjælp. Og det er i øvrigt ikke os på Christiansborg, der skal vurdere det«, siger han. Formand for Kommunernes Landsforenings teknik- og miljøudvalg Martin Damm (V) »mener ikke, at det ligger i kommunernes rolle at skubbe til nogen for at få dem til at flytte«. »Men vi bruger jo andre virkemidler som en slags aktiv dødshjælp, for eksempel tilskud til nedrivning af de mest nedslidte, tomme huse«, siger Damm.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her