For halvanden måned siden havde Henrik Munkholm Rasmussen aldrig troet, at han skulle gå rundt på Svanehøj Plejecenter i Kerteminde og hyggesnakke med de ældre – og slet ikke, at han skulle hjælpe beboerne med de mest intime ting som at gå på toilettet og at vaske dem.
For Henrik Munkholm Rasmussen har hele sit voksenliv brugt sine hænder til at samle og svejse skibssektioner på Lindøværftet i Munkebo.




























