Eftersøgningen efter den forsvundne Kirsten Friis Lund fortsatte lørdag, men umiddelbart uden resultat. Dermed er man nu fire dage inde i eftersøgningen efter den 52-årige kvinde, der forsvandt efter en fest på Fanø tirsdag.
»Vi leder med hunde og undersøger kystlinjen med en Land Rover. Lørdag samler vi op på enkelte små områder på den nordlige del af øen, hvor der endnu ikke er søgt med hunde«, siger Helle Lundberg, kommunikationsrådgiver for Syd- og Sønderjyllands Politi.




























