De næste par dage er grå og milde - og sommetider også regnvejrsvåde.
Men når vi kommer hen mod slutningen af ugen, får temperaturerne et nøk nedad til mere vinteragtige niveauer. Og det giver både snevejr og en omgang nattefrost på helt ned til otte minusgrader, lyder prognosen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.




























