Det var ikke kun specialtrænede politifolk fra PET's aktionsstyrke AKS, der deltog i anholdelsesaktionen søndag aften i Ålbæk Havn, hvor en PET-betjent blev såret af skud, mens en nordmand blev dræbt og en anden såret.
Også elitesoldater fra forsvarets frømandskorps var med ved aktionen. Det bekræfter Kirsten Dyrman over for Ritzau. Hun er chef for politiklagemyndigheden, som efterforsker skuddramaet.




























