To mænd på 27 og 33 år sidder mandag på anklagebænken ved Retten i Roskilde, hvor senioranklager Bente Schnack hævder, at de sammen dræbte den 22-årige mekaniker Anders Mark Hansen på Stevns den 2. marts sidste år.
Mændene har »i forening eller efter fælles forudgående forståelse« dræbt Anders Mark Hansen »ved omsnøring af halsen med plasticstrips eller lignende eller hængning«, står der i anklageskriftet fra Statsadvokaten for Midt- Vest og Sydsjælland og Lolland og Falster.




























