Flere elever på gymnasiet lærer via computeren

Begreber som e-learning og virtuel undervisning var indtil for få år siden ukendte for mange danskere. Men i dag indgår de på adskillige gymnasieuddannelser over hele Danmark som undervisning over internettet med konferencer mellem elever og lærere. Eleverne får udleveret opgaver, som de løser foran hjemmecomputeren i stedet for at være på skolen. »Netbaseret undervisning inviterer til undervisningsdifferentiering. Eksempelvis kan eleverne få opgaver af forskellig sværhedsgrad. Det stiller samtidig store krav til læreren, som skal forholde sig til hver enkelt elev«, forklarer Helle Mathiasen, lektor på Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Har fulgt eleverne tæt Helle Mathiasen har i år været med til at udarbejde rapporten 'Det virtuelle gymnasium' og har på tætteste hold fulgt eleverne på de gymnasieskoler, der arbejder med e-learning. »Det er ikke nødvendigvis de fagligt dygtigste elever, som vælger den virtuelle undervisning. Men det kræver meget stor selvdisciplin og ansvarlighed«, siger Helle Mathiasen. Motivationen i top Jacob Brodersen er projektleder på Niels Brock Handelsgymnasium i København, som siden august har ladet en hhx-klasse få virtuel undervisning. »Eleverne bliver bedre til at arbejde med tværfaglige projekter. Og eftersom eleverne selv har valgt at blive undervist på denne måde, er de også meget motiverede«, siger han. På længere sigt håber Jacob Brodersen, at Niels Brock vil kunne tilbyde eleverne op mod 50 procent af undervisningen virtuelt. »Men selvfølgelig kan man få for meget virtuel undervisning, og Undervisningsministeriet har da foreløbig også sat grænsen ved 30 procent«, siger Jacob Brodersen. Dansk-svensk forskel På Mobila Gymnasiet i Malmø kan gymnasieeleverne derimod godt få halvdelen af undervisningen som elearning. Gymnasiets danske rektor, Crilles Bacher, mener, at der er stor forskel på den danske og svenske holdning til fænomenet. »I de danske gymnasieskoler er der samlet set et meget stort ressourceforbrug, så det er et spørgsmål om at omlægge systemet. I stedet for at læreren bruger sine ressourcer på at besvare alle elevernes mail, så kunne eleverne for eksempel bruge hinanden og dermed blive bedre til at coache«, siger Crilles Bacher. Sidste skoleår tildelte Uddannelsesstyrelsen penge til i alt 79 udviklingsprojekter på 60 gymnasier. Skolerne fik imidlertid langtfra de omkring 20 millioner kroner, de havde ansøgt om. Ifølge lektor Helle Mathiasen fra Aarhus Universitet skal der mange penge på bordet, før det virtuelle element kan slå igennem. »Vi taler ikke om småpenge, for netbaseret undervisning kræver mange lærerressourcer. Spørgsmålet er så, om det politiske system er gearet til at ændre den almindelige undervisning, så den mere bliver tilrettelagt efter den enkelte elevs præmisser. Den nye gymnasiereform inviterer til virtuel undervisning, og hvis gymnasieuddannelserne kan tænke i nye arbejds- og undervisningsformer, så kan det blive rigtig godt. Men det kræver ressourcer og knofedt fra politikere, skoleledelse, lærere og elever«, vurderer Helle Mathiasen. Virtuelle grænser Men selv om uddannelserne bliver gearet til e-learning, så er der en grænse for, hvor meget eleverne ønsker, at det virtuelle skal påvirke skolegangen. »Vi oplever, at det sociale er enormt væsentligt for eleverne. De er ikke meget for at sidde alene hjemme bare en halv dag om ugen. Nogle mødes to og to eller i en gruppe og ellers oppe på skolen. Det gælder også oplandsgymnasierne, hvor nogle elever har op mod halvanden times transport til skolen«, siger Helle Mathiasen. Rektor på Mobila Gymnasiet Crilles Bacher tror, at Danmark får svært ved at nå det svenske niveau. »Når undersøgelser i Danmark viser, at eleverne ikke vil have virtuelle dage, så er det, fordi de ikke har prøvet andet og vil have tryghed. Det kræver en kulturændring, men man er bange for at pille ved skolens måde at organisere tingene på«, siger han.