Flere betjente og ambulancefolk er blevet indlagt til observation for forgiftning efter et selvmord i Frøslev tæt ved den tyske grænse onsdag aften.
Det sker, efter en forbipasserende fandt en mand, der var i færd med at tage sit liv med gas i en bil. Den forbipasserende nåede at tilkalde politiet, inden han faldt om af gassen.




























