En festlig sammenkomst i et parcelhus i Outrup ved Varde tog lørdag aften en noget bizar drejning, da en af husets beboere pludselig fandt sit haglgevær frem og affyrede det mod en 20-årig gæst.
»Vi anholdt manden i går aftes, og han er så blevet fremstillet i grundlovsforhør her ved middagstid og er blevet varetægtsfængslet i foreløbig 15 dage«, siger Bent Thuesen, leder af efterforskning af personfarlig kriminalitet hos Syd- og Sønderjyllands Politi.




























