Det var en succes med ulovligt krudt. Nu vil myndighederne også prøve med knive. I forlængelse af det tragiske knivdrab, planlægger de sociale myndigheder, skoler og politi på Nørrebro i samarbejde (SSP) nu at give unge frit lejde til at aflevere deres ulovlige knive på institutioner, politistationer og skoler. »For tre år siden prøvede vi med ulovligt fyrværkeri, og der fik vi simpelthen bunker ind fra de unge. Det håber vi også vil ske med knivene«, fortæller Jens Ahm, faglig koordinator på socialcenteret på Indre Nørrebro. Kampagne på skoler På onsdag vil SSP holde en idédag for at få nye forslag til, hvordan myndighederne kan komme kriminalitet blandt de unge anderledes til livs. For at få gødet jorden til frit lejde-aktionen, planlægger myndighederne også at lave en holdningskampagne på skoler og institutioner på Indre Nørrebro. »Det er enormt vigtigt at få fortalt børn og unge, at det altså ikke er sejt at gå med kniv. Præcis hvordan kampagnen skal være, vil vi finde ud af på vores idémøde på næste onsdag. Der vil også komme repræsentanter fra SSP i København, og vi regner med, at de vil udbrede holdningskampagnen til hele København efterfølgende«, siger Jens Ahm. Politiet: Positivt initiativ Kriminalkommissær Niels Bogs-Grarup, Københavns Politi, der er med til at efterforske det tragiske knivdrab, er positiv over for initiativet. »Om lige præcis det her vil virke, ved jeg ikke, men alle initiativer er mere end velkomne. Intet skal være uforsøgt«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























