De to elever, som er blevet sigtet for at have smidt tåregas på Langkær Gymnasium i Aarhus, risikerer at blive smidt ud af skolen og sigtet for overtrædelse af våbenloven.
»Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Jeg vil ud fra politiets oplysninger vurdere omfanget af elevernes handling. Eleverne kan som minimum bortvises i nogle uger og i værste tilfælde smides ud af skolen«, siger rektor for Langkær Gymnasium, Anders Kjær Østergaard.




























