Minusgrader, snebyger og solskin. Vinterferie-vejret i den kommende uge byder på lidt af hvert, og der bliver både plads til timer foran pejsen og gåture i sneen.
Mandag holder det tørt de fleste steder i landet - med enkelte snedrys i de nordlige og østlige egne - og solen får lov til at skinne. Men i løbet af aftenen trækker der mere hvidt vejr ind over landet.




























