Liget i fiskenettet ud for Læsø er formentlig en tysk mand mellem 50 og 60 år, der har ligget i vandet i en uges tid. Nordjyllands Politi lukker sagen, da der ikke ligger en forbrydelse bag.
»Vi har fået en henvendelse fra norsk politi, som savner en person fra en færge, som sejlede mellem Oslo og Kiel den 3. februar«, siger vicepolitikommissær Lars Jensen fra lokalpolitiet i Frederikshavn til Ritzau.




























