Elefanthuer, der hænger fast i klatrestativet. Små børn med kramper. Og frugt, der ender i den gale hals. Det er blot nogle af de situationer, som pædagoger skal håndtere i danske daginstitutioner. Alligevel har et flertal af kommunerne ingen retningslinjer for, om personalet skal kunne førstehjælp, viser en rundspørge, Politiken har foretaget. Men det burde kommunerne have, mener de to fagforbund BUPL og Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS).
LÆS OGSÅ Under halvdelen af danskerne kan førstehjælp til børn
»For min skyld må det gerne blive et lovkrav«, siger BUPL-formand Henning Pedersen, der peger på, at kommunerne prioriterer økonomien højere.
»Det vil være klædeligt, hvis Folketinget laver en lov, men der skal afsættes penge«, siger områdeformand i LFS Thomas Enghausen.
20.000 børn på skadestuen Der er ingen lovkrav til, at pædagoger i daginstitutionerne skal kunne førstehjælp.





























