I en erklæring onsdag meddeler Den Arabiske Liga, at det er op til medlemslandene selv, om de vil hjælpe oprørerne i Syrien militært. Og det er en form for krigserklæring, mener forsker.
»Når Den Arabiske Liga åbent går ud og støtter oprørerne, så er det jo en slags krigserklæring mod Syrien. Så det er et ret dramatisk skridt«, siger Sune Haugbølle, der er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.



























