Ifølge en udenlandsk islamistisk hjemmeside og flere herboende islamister er en 30-årig dansk konvertit blevet dræbt i Syrien.
Oplysningen om, at den danske konvertit KP skulle have mistet livet kommer fra Facebook-gruppen »Wake Up Ya Ahlul Sunnah« - en islamistisk side på Facebook med mere end 37.000 følgere, som dagligt rapporterer om krigen i Syrien, især fra oprørernes synspunkt.


























