Danmarks udlandsgæld er væk og vendt til en decideret formue, der ved udgangen af 2. kvartal nåede op på hele 547 milliarder kroner, viser en opgørelse fra Nationalbanken.
Det svarer til cirka 100.000 kroner per dansker, og det er ifølge Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, den vigtigste grund til, at vi ikke har sydeuropæiske krisetilstande i Danmark.




























