Et avisbud er fundet død på gaden i morges, oplyser Københavns Politi. Politiet kan endnu ikke oplyse, hvorvidt der er tale om en forbrydelse.
»Det er vi i gang med at undersøge. Han er blevet fundet død på gaden af en anmelder«, fortæller central efterforskningsleder Emil Jensen til Ritzau.




























