Tre teenagere, der blev anholdt efter en vild biljagt mellem Ringsted og Slagelse, er sat på fri fod efter at være blevet afhørt af politiet.
De unge mennesker kørte i nat rundt med politiets patruljebiler i hælene i omkring 50 minutter, og farten nåede sine steder op på 150 kilometer i timen, inden det lykkedes ordensmagten at få dem standset.



























