Den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir afholder i eftermiddag et stormøde i Nørrebrohallen i København. Her vil de sætte fokus på bandekrigen. Arrangementet har således overskriften 'Hvordan løser islam bandekonflikten'.
Men at den kontroversielle forening nu blander sig i den verserende bandekrig, falder ikke i god jord hos politikerne på rådhuset. Politikerne mener, at Hizb ut-Tahrir vil bruge stormødet som skalkeskjul for at rekruttere unge til organisationen.




























