Østjyllands Politi har anholdt en 18-årig kvinde fra Randers og sigtet hende for tre tilfælde af brandstiftelse i Randers i 2011. I to af brandene brændte halmballer for millioner af kroner.
Den unge kvinde fremstilles torsdag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. I forvejen er to andre unge varetægtsfængslet i sagen, oplyser Østjyllands Politi.




























