Tre landsdommere og tre domsmænd indtager til formiddag deres stole i Vestre Landsret i Aarhus for at afgøre, om Tvind-stifteren Mogens Amdi Petersen og fire andre er skyldige i underslæb og groft skattesvig.
Men det er kun på papiret, at ankesagen trilles i gang. Ingen forventer, at Amdi Petersen og de øvrige dukker op fra deres skjul i udlandet. Og landsretten har da også kun afsat én dag.



























