Her til morgen - få minutter før det ringede ind til første time på Øster Farimagsgade Skole i København - svingede der gentagne gange tunge gipsplader ud over den lille sti til cyklister og fodgængere foran skolen.
Som videoklippet her dokumenterer, blev de tunge elementer transporteret direkte hen over en stribe vej, der er specifikt beregnet til de bløde trafikanter, altså cyklister og fodgængere. Alle gipsplader fra en lastbil blev flyttet på denne måde, oplyser politiken.dk's journalist på stedet.




























