Mand kend din krop

Arkivfoto: Toke Hage
Arkivfoto: Toke Hage
Lyt til artiklen

Nu er den her! Næsten 30 år efter den legendariske bog 'Kvinde kend din krop' om kvindekroppens anatomi og det stærke køns seksualdrift kom på gaden, kommer nu den mandlige pendant: Mand kend din krop. Fire mænd fra den danske sundhedsverden tager udfordringen op, og giver sig i kast med mænds sexproblemer, lægeskræk og sportsskader. »Igennem flere årtier har 'Kvinde kend din krop' haft kæmpe betydning for kvinders identitetsfølelse. Mænd derimod mangler basal viden om kroppens sundhed - eksempelvis i sportsverdenen hvor hvor mænd konkurrerer med en hensynsløshed over for deres egen krop og fornægter skader«, siger idrætsprofessor Hans Bonde, der er en af folkene bag bogen, til magasinet Dagens Medicin. Kvindelige læsere Selv om bogen altså omhandler mandekroppen, nærer forfatterne dog ikke meget håb om succes hos herrerne. Få mænd tør nemlig vise interesse for kønsrelaterede udgivelser, lyder vurderingen. I stedet forventer forfatterne, at kernelæserne vil være nysgerrige kvinder. Bogens nøjagtige titel er endnu ikke fastlagt, men bogen forventes i handlen inden for et år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her