Nedløbsrør flere steder i landet var i går på overarbejde, da der - ifølge DMI's forløbige tal - gennemsnitligt faldt 18,6 mm regn på landsplan.
Det svarer til mere end en tredjedel af den regn, man kan forvente på en hel måned. Ser man dog på regnen over de seneste 56 timer, har den seneste regn faktisk været endnu voldsommere. Gennemsnit slået før tid Fra tirsdag nat frem til klokken otte i morges er der faldet 22,9 mm nedbør på landsplan. Dermed er der i løbet af maj allerede faldet 55,5 mm regn i gennemsnit på landsplan, hvorved normalen allerede er overgået.



























