For 14-årige Emma Munch fra Snekkersten er det ikke noget problem, at MSN Messenger er fyldt med reklamer, når hun chatter med veninderne over nettet. »Hver dag, når man logger på, kommer der jo et vindue op med dagens tilbud på MSN, og nede i bunden af chatvinduet står der, prøv det nye et eller andet. Men jeg lægger ikke mærke til dem. Jeg ignorerer det bare«, siger Emma Munch, der dagligt bruger en time eller mere på reklamefyldte internetsteder som MSN, Arto og MySpace. Til gengæld ser hun ikke meget tv. »Det interesserer mig ikke rigtig«, siger hun. På jagt efter nye måder at indfange de unge Virksomhederne ved godt, at Emma og hendes ligesindede i stigende grad er at finde på nettet frem for foran fjernsynet, og de ved også godt, at de skøjter hen over reklamerne uden at ænse dem. De unge mennesker er vokset op med reklamer og gennemskuer dem med det samme.
Det gør, at virksomhederne er på jagt efter nye måder at fange målgruppen på, som er mere effektiv en blot endnu en reklameblok for ’Let dance 16’ i reklameblokken før ’Friends’. F.eks. ved at pakke reklamerne ind i indhold, som SMS-beskeder, e-mail, chatprogrammer, podcast til mp3-afspillere og lignende. De unge: Noget for noget I en ny undersøgelse lavet af Nordisk Ministerråd har man kortlagt de 12-16-åriges medievaner og undersøgt, hvornår de bliver udsat for reklamer, og hvilke midler virksomhederne i fremtiden vil tage i brug for at fange målgruppens opmærksomhed. Rapporten konkluderer, at netop denne målgruppe i fremtiden bliver mere og mere interessant for virksomheder. Dels får de 12-16-årige mere og mere indflydelse på, hvad der skal købes i familierne, og dels får de også flere penge til selv at købe ind for. »Noget af det, der overraskede mig mest, var, at de unge gerne vil have reklamer, hvis det bare gør de tjenester, de bruger, bedre«, siger Michael Thim fra Initiative Universal Media, der har skrevet rapporten for Nordisk Ministerråd. »Det gælder f.eks. reklamer i computerspil. Det har de ikke noget imod, da det blot gør spillene mere realistiske, da der jo også er reklamer i virkeligheden«. National lovgivning ikke nok Han peger dog på, at udviklingen kan være problematisk. »Det kan jo ende med, at alle de private rum bliver fyldt med reklamer. Og at de unge nærmest får en opgivende attitude over for det og bare accepterer, at sådan må det være«, siger Michael Thim. Det mener forbruger- og familieminister Lars Barfoed (K), at den nye markedsføringslov, der netop forbyder skjulte reklamer, tager højde for. Han erkender dog, at når det er internettet, det handler om, kan man ikke klare sig med national lovgivning, da mange af reklamerne kommer uden for landets grænser. »Derfor må vi sørge for at ruste både de unge mennesker og især deres forældre til de nye udfordringer«, siger Lars Barfoed. Det gøres via en ny hjemmeside på Forbrugerstyrelsens netsted, forbrug.dk, hvor unge og deres forældre kan få mere information om de nye kanaler, der tages i brug for at få de unge til at åbne for pengepungen. Her kan forældre lære mere om chatroom, mobiltelefoner, messenger-programmer og andre ting, som er en helt naturlig del af deres børns dagligdag. Virksomhederne kan også blive for smarte Michael Thim advarer virksomhederne om at blive for smarte og snedige i deres forsøg på at fange de 12-16-årige. »Målgruppen går ind og straffer dem, hvis de føler sig snydt eller bliver irriteret over reklamerne. Det er fint, at man føler sig underholdt, men man vil f.eks. ikke snakkes ned til. Hvis man bliver snakket ned til, så fravælger man«, siger han. Det har Emma Munch ikke selv prøvet, men hun husker, da hendes veninde havde været lidt for gavmild med sit mobiltelefonnummer på internettet og pludselig begyndte at få reklame-SMS’er. »Det var bare rigtig irriterende, og det er bestemt ikke noget, jeg gider have«, siger Emma Munch.
