Unges sprog er en evig provokation

»Hej, det er mig. Hvor bliver du af, din fede kælling?« En ung pige står foran Kvickly på Nørrebro og snakker i mobiltelefon. Hun afslutter samtalen, kigger på en veninde og sukker: »Så kommer hun ikke. Den fucking luder!«. Veninden trækker på skuldrene, tager ikke særlig notits af de barske betegnelser. Sådan er omgangstonen. Mange voksne mennesker har til gengæld svært ved at affinde sig med unges hårde ukvemsord. Skoleforvaltningen i Københavns Kommune undersøger nu, om man fra politisk hold kan pålægge folkeskolerne en række sanktionsmuligheder over for grove elever - ikke mindst hvis sprogtonen bliver for harsk. Men politikerne synger en gammel klagesang, mener flere sprogforskere. Børn og unge har ikke mere beskidte tunger i dag, end de altid har haft. »Forældregenerationen har altid kritiseret de unges sprog. Vi har rapporter tilbage fra de gamle grækere, som siger, at de unge taler sjusket og grimt. Når det virker stærkt på hver eneste generation, så er det selvfølgelig, fordi de unge er enormt gode til at finde nye måder at provokere på«, siger Ditte Laursen, der forsker i ungdomssprog på Syddansk Universitet. H.C. Andersens bøller Samme opfattelse har Jørn Lund, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og medlem af Sprognævnet. »Jeg vil hævde, at den type udtryk har eksisteret til enhver tid. H.C. Andersen følte sig virkelig tyranniseret af den rå tone, drengene i Odense brugte mod ham«, pointerer han. Det er dog nogle helt andre skældsord, ungerne kaster efter hinanden i dag. Inspirationen kommer ofte fra hiphop og hårdtslående komikere. »Sådan noget som 'din mor er en luder' kender vi fra den amerikanske subkultur. Og blandt indvandrergrupper er der også tradition for at bruge sådan nogle udtryk«, siger Ditte Laursen. Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening, oplever, at der vitterligt er sket en kraftig forråelse af sprogtonen blandt unge mennesker. Han mener også, at påvirkningen kommer udefra. »Rappere kan for eksempel ikke sige én sætning uden at sige fuck«, siger Jan Trojaborg. Mange elever med indvandrerbaggrund er efter hans opfattelse også med til at forrå sprogtonen. »Vi har en tredjedel tosprogede elever i folkeskolen, som har opdaget, at der ligger en betydelig magt i at bruge sproget grimt. Mange af dem er marginaliserede og har kun sproget tilbage«. Problematiske ord Som det er tilfældet i USA, bliver ordene ofte brugt i en slags konkurrence, hvor det drejer sig om at overgå hinanden i opfindsomme grovheder. »Det er vigtigt at betone legen i det. Det er kraften i ordene, der er vigtig, og ikke så meget, hvad ordene betyder - hvilket vi andre er tilbøjelige til at hænge os i«, siger Ditte Laursen. Men selv om de unge ikke altid tager de importerede kraftudtryk som luder og bøsse for pålydende, så er den type ord problematiske, mener Helle Rabøl fra Børns Vilkår. Det er ord, som udstiller bestemte befolkningsgrupper, og som derfor kan virke alvorligt krænkende - i modsætning til mere generelle udtryk som 'fuck dig'. »Man bliver nødt til at snakke med børnene om, at ordene 'luder' og 'bøsse' er nedværdigende. Men jeg tror, vi voksne skal tænke os meget om, før vi går i kampagne mod sproget. Det vigtige er at skabe en dialog med børnene«, siger hun. En opfattelse, som formanden for folkeskolelærerne i Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, deler. Han mener, at det er et problem, at den amerikanske indflydelse har drejet ukvemsordene i retning af vold og sex. Men forbud nytter ikke. »Jeg tror, sproget har det ligesom kroppen. Hvis man tager korset på, så kommer det ud et eller andet sted alligevel, hvis der er for meget indeni. Det handler for mig først og fremmest om at give de unge et andet sprog til at udtrykke vrede, afstandtagen og usikkerhed på«. Nu får de københavnske folkeskoler muligvis et sprogligt korset på af lokalpolitikerne. Så må tiden vise, om korsettet kan holde på formerne.