En blå Mercedes indregistreret i Bulgarien er et af politiets bedste spor i sagen om et groft hjemmerøveri fredag eftermiddag på Fyn. En kvinde på 86 år fik flere skader, herunder en blødning i hovedet, da hun blev overfaldet i sit hjem på Lindevangsvej i Odense.
Søndag var politiets efterforskning kommet så vidt, at man kunne offentliggøre registreringsnummeret på den ældre Mercedes, som røverne kørte i. Nummeret er P5143AT. Forrest på nummerpladen står BG for Bulgarien.




























