Vold og trusler om vold florerer som aldrig før blandt unge, danske piger. Fænomenet er kommet bag på både politi og socialarbejdere, og i mange kommuner takler man pigerne på bedste beskub, fordi man næsten ingen viden har om de voldelige piger. Det forsøger UFC-unge, Socialministeriets udviklings- og formidlingscenter for socialt arbejde med unge, nu at ændre på. Centeret har udarbejdet en række forslag til, hvordan fagfolk bliver bedre rustede til arbejdet med voldelige piger. Voldstal fordoblet På et årti er antallet af piger mellem 15 og 19 år, der er dømt for simpel vold, næsten firdoblet. Og pædagoger og SSP-folk melder om et lige så stigende antal piger under den kriminelle lavalder. UFC-unge foreslår, at der skal skabes et landsdækkende og-eller regionalt netværk, hvor socialarbejdere, der arbejder med vilde piger, kan udveksle erfaringer. 'Best practice' Et andet forslag er at etablere en vidensbank, en såkaldt best practice-opsamling, hvor det er muligt at slå op og se, om der er andre projekter, institutioner eller socialarbejdere, der arbejder med samme problemstilling. I Høje Taastrup Kommune har det opsøgende, pædagogiske projekt Gadeplan nu kontakt til omkring 25 voldelige piger. Har ikke været opmærksomme nok på pigerne Men Gadeplans daglige leder, Michael Bukhave, erkender, at socialarbejderne til at begynde med ikke har været opmærksomme nok på pigerne. »Vi har haft skyklapper på. Pigerne har fået lov til at opdrage hinanden og skabe deres egen subkultur, mens vi har fokuseret på drengene. Desværre er det volden, der har gjort, at vi - og medierne - har fået øje på dem. Men det er ikke volden, der bør være fokus i diskussionen, men snarere det følelsesmæssige kaos, pigerne befinder sig i. De kan hverken forstå deres egne eller andres følelser, men det er sikkert, at voldeligheden ikke er et karaktertræk ved dem«, understreger han. Den sociale arv skal brydes ned Gadeplan-medarbejderne er enige om, at organiseret erfaringsudveksling vil være en stor fordel, men Michael Bukhave understreger, at det er endnu vigtigere - og sværere - at få brudt pigernes sociale arv, »hvor træt man end er af at høre om det begreb«. Fælles for de piger, Gadeplan er i kontakt med, er, at de kommer fra socialt belastede hjem. Ender som deres forældre Og med stor sandsynlighed ender i socialt belastede hjem. »De her piger ender ikke på Halmtorvet. De ender nøjagtig som deres forældre. De har ikke andet valg, for de kan simpelt hen ikke begå sig. Der kommer ikke nogen prins på en hvid hest eller nogen direktørsøn forbi og tager de her piger med sig. Og selv om de i princippet kan komme på universitetet, kan de reelt ikke, for de fungerer ikke socialt«, siger Michael Bukhave.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























