Adoptivforældre skilles senere

Adoptivforældre kæmper for deres forhold i længere tid end forældre til biologiske børn. Men i sidste ende krakelerer næsten lige så mange forhold mellem adoptivforældre som mellem biologiske forældre. Seniorforsker Conni Fensbo, tidligere overlæge på Aalborg Psykiatriske Sygehus, har i seks år arbejdet på en doktorafhandling om internationalt adopterede med udgangspunkt i samtlige adopterede i Nordjylland fra 1976-98, i alt 1.040 børn. Overraskende Hun har undersøgt, hvor ofte deres forældre bliver skilt, sammenlignet med en kontrolgruppe på 5.200 danskfødte børn. Det er første gang skilsmisseprocenten for adoptivforældre undersøges - i hvert fald har hverken Socialforskningsinstituttet, Adoptionsnævnet, Familiestyrelsen, Adoption og Samfund eller AC Børnehjælp, der formidler børn, kendskab til tal på området. »Procentvis oplever flere biologiske børn forældrenes skilsmisse, inden de fylder seks år. Men når barnet er fyldt seks år, er det omvendt, da skilles flest adoptivforældre. Det overrasker mig, for disse forældre har virkelig ønsket børn, så jeg havde en forventning om, at de i højere grad holdt sammen. På den anden side er mange af de adopterede børn meget dårlige, så det kan ikke undre, at der kommer knuder i familien. Det er fortrinsvis adoptivforældre til psykisk syge børn, der bliver skilt«, siger Conni Fensbo. Totalt lidt færre skilsmisser Totalt oplever 14 procent af de danske børn, mod godt 11 procent af de adopterede, forældrenes skilsmisse. Formand for Adoption og Samfund, Michael Paaske, har endnu ikke set tallene fra afhandlingen, men siger, at de tilbagemeldinger foreningen får fra sit landsomfattende netværk går på, at der er færre skilsmisser blandt adoptivforældre end andre: »Det kan skyldes, at de har været igennem meget som par og fået et dybt kendskab til hinanden«. Hård belastning Ofte melder adoptivfamilierne sig ud af foreningen, når børnene har gået i skole et par år, så foreningen har ikke samme føling med de lidt ældre børn og deres familier: »Om flere lader tingene briste efter den tid, fordi det alligevel har været for hård en belastning med fertilitetsbehandling, tør jeg ikke sige«, siger Michael Paaske. Fertilitetsbehandling slider Familieterapeut Rita Ebbesen, der vejleder adoptivfamilier på Familieklinikken i Århus, oplever at adoption - og specielt forløbet forinden, eventuelt med fertilitetsbehandling - kan være en hård belastning: »Nogle par bliver på den måde belastet over rigtig mange år. Når de skal adoptere, er det vigtigt, at de ikke er i krise, hvis de skal opnå godkendelse. De skal fremstå som et sundt par og lægger ofte låg på. Når barnet er vel i hus, har fokus så længe været på projektet med at få et barn, at der ikke har været tid til forholdet. Barnet fejler måske noget og kan vise sig at være en særlig udfordring, men alle forventer, at nu er familien lykkelig«. Når adoptivforældrene kommer til Rita Ebbesen, har de ofte kæmpet længe med problemerne. »De har svært ved at sige, at det er svært for dem, og da de oftest er velfungerende og ressourcestærke og man ikke kan se på familierne, at de har brug for hjælp, har de tit haft det svært, længe før jeg ser dem. De har kæmpet så meget for at få et barn og villet det så meget. Hvis der er særlige udfordringer med barnet, kan de også dybt inde spekulere over, om de egentlig er egnede som forældre. Om der var en dybere mening med, at de ikke kunne få børn selv«, siger Rita Ebbesen.